Herlev kommune implementerer en moderne arbejdsplads med Azure og Microsoft 365

19-10-2020

I forbindelse med Herlev Kommunes snarlige flytning til en ny lokation, har Fellowmind med cloudteknologi udrullet en moderne, digital arbejdsplads til glæde for kommunens mange medarbejdere.

Herlev Kommune skal i senest 2023 flytte fra det nuværende rådhus til nye lokaler. I forbindelse med flytningen står de overfor flere problemstillinger. For det første ved de, at der ikke vil være et serverrum tilgængeligt på den nye lokation, og for det andet, at kapaciteten på de nuværende servere efterhånden er udnyttet maksimalt. Løsningen bliver derfor en cloud transition fra de fysiske servere til Microsoft Azure.

Med cloud-teknologien skal Herlev Kommune have migreret de fleste af deres workloads fra de oprindelige servere til Microsoft Azure. Derudover har Herlev Kommune valgt at få implementeret udvalgte elementer af Microsoft 365 suiten, hvilket giver de ansatte adgang til en moderne, sikker og fleksibel samarbejdsplatform.

Med Microsoft 365-programmerne som Microsoft Teams, Exchange og OneDrive bliver presset på de overbelastede serverrum lettet, ligesom sammenhængen imellem platformene og applikationerne giver medarbejderne en helt ny mobilitet. Til at hjælpe de ansatte med at blive helt fortrolige med de forskellige Microsoft 365-programmer, har kommunen desuden taget Fellowminds læringsunivers IntraActive Learning i brug.

 

Pilotprojekt sikrer effektiv implementering

Herlev Kommunes ønske om øget digitalisering, større fysisk fleksibilitet samt en moderne og sikker platform til de ansatte, realiseres i første omgang igennem et pilotprojekt, hvor udrulningen af de førnævnte elementer skal testes. Derfor er 65 medarbejdere fra Herlev Jobcenter blevet introduceret til den moderne arbejdsplads i form af en Microsoft Surface GO 2 med en Microsoft 365 productsuite, fuld Azure Server migrering og en aflivning af kommunes Citrix Terminal Server til fordel for Windows Virtuel Desktop i Azure.


Projektet er i fuld gang og forventes færdiggjort med udgangen af 2021. Når udrulningen er komplet, vil de nye digitale tiltag glæde kommunens samlede 2.500 medarbejdere.

 

Det er vigtigt, at IT er værdiskabede frem for problemskabende. Vores største opgave i projektet er derfor at drive forandringsledelse, så kulturen omkring kommunens IT ændrer sig internt i organisationen. Med Fellowminds store arbejde har overgangen til Azure og Microsoft 365 indtil videre været overvejede positiv for medarbejderne i pilotprojektet. De oplever god sparring på ibrugtagningen af de nye værktøjer, og bedre muligheder for at kunne samarbejde på tværs af både lokationer og fagområder."

- Maria Emanuelsen, Digital projektleder / IT-arkitekt, Herlev Kommune