Online Masterclass i Power Automate

Lær hvordan du effektivt bruger Power Automate til at automatisere processer og skabe værdiskabende løsninger. 31.01.2022 - 01.02.2022
Tilmeld

Fellowmind har udviklet et online format af vores kurser, så vi fortsat kan hjælpe med kompetenceudvikling ude i virksomhederne uden at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen. På denne masterclass får du en grundlæggende forståelse for Power Automate og lærer, hvordan du bedst kommer i gang med at lave værdiskabende automatiseringer til din organisation.

 

Online undervisning der fungerer

Efter at have haft mere end 1000 kursister på den traditionelle ”skolebænk” i SharePoint, Power BI og Teams gennem årene, har vi forfinet konceptet og lavet en række initiativer, der sikrer dig maksimalt udbytte af kurset til trods for, at det foregår online.

Kurset er et heldagskursus spredt ud over to halve dage, så du ikke skal sidde foran en skærm 8 timer i træk.
Kurset er afvekslende og består både af en introduktion til Power Automate som en del af Power Platform og dets grundlæggende koncepter samt praktiske øvelser i brugen af Power Automate og hvordan det kan bruges til din organisations forskellige behov.

Under øvelserne sidder der flere af vores Power Automate konsulenter klar til at hjælpe dig i private 1:1 sessioner, hvor du som kursist har mulighed for at dele din skærm og sammen løse eventuelle udfordringer.

 

Undervisere & målgruppe

Kurset afholdes af en af vores erfarne konsulenter, som til daglig arbejder med Power Automate i større danske organisationer, og som derfor kan tilbyde teori såvel som praktisk erfaring med at få værdi ud af Power Automate .

Kurset er for alle, som

  • ønsker at få det samlede billede af Power Automate
  • skal godt i gang med at bygge egne Power Automate flows
  • skal deltage aktivt i at udbrede værdiskabende Power Automate i jeres organisation
  • skal være superbruger på Power Automate og kunne supportere andre

Vi har forsøgt at tilrettelægge kurset, så det også matcher den virkelighed, vi står i lige nu. Det foregår uformelt, og man er velkommen til at stille spørgsmål undervejs.

 

3-i-1 kursus

Med denne Online Masterclass får du et 3-i-1 kursus:

Før kurset

Du får adgang til Fellowminds online læringsportal, hvor der er mulighed for at gennemføre nogle korte introkurser om bl.a. Power BI og Microsoft 365

Under kurset

På kurset vil du gennemgå 2 dele:

DEL 1.

Intro og overblik

Power Platform og Power Automate
Power Automate basics
Typer af flows
Typer af actions
Community
Inspiration

Gennemgang af Simpelt godkendelsesflow
Triggers and Actions
Forbindelser til Office365 data (SharePoint og Outlook)
Godkendelsesworkflow og Betingelser


DEL 2

Avanceret godkendelsesflow

Variabler, datatyper og data manipulation
Loops og Do until
Gentagelser og andre muligheder for trigger af workflow
(Forbindelser til eksternt data/HTTP og Parsing)
Test af flow og deling med andre
Fejlhåndtering
Næste skridt med Power Automate

Efter kurset

Efter kurset har du fortsat adgang til Fellowminds læringsportal i 30 dage, så kurset og øvelserne kan genopfriskes. Derudover har du mulighed for at få efterfølgende opfølgningsmøder med henblik på din egen organisations brug af Power Automate til en reduceret pris.

 

Praktiske detaljer om kurset

Kurset vil blive gennemført via Microsoft Teams. Microsoft Teams er gratis og kan tilgås via en webbrowser. Så du behøver ikke nødvendigvis at installere Microsoft Teams for at kunne deltage.

Kurset tager udgangspunkt i Power Automate med engelsk grænseflade (så er det lettere at lære). Undervisningen er på dansk.

Kurset holdes over 2 dage à 4 timer:

Dag 1: 31. januar kl. 9.00-13.00

Dag 2: 1. februar kl. 9.00-13.00

Pris: 2.500 kr. ekskl. moms (Du får tilsendt en faktura, når du har tilmeldt dig kurset).